Her kan resultaterne fra den interne pokalturnering ses.
Klik over i menuen til ventre for at se resultaterne fra den givne sæson du ønsker.
Proportioner for den Interne Pokalturnering:
Pokalturneringen afvikles løbende over spilleåret, og på de dage der er fastsat af spillerudvalget.
Hvis en spiller ikke kan spille på det fastsatte tidspunkt, vil han / hun udgå af dette års pokalturnering. Kampen kan afvikles på en anden dato og tid, hvis de 4 spillere er enige herom. Beslutningen skal meddeles spilleudvalget.
4 personer spiller af gangen (undtagen i en evt. indledende runde, hvor spilleudvalget har ret til kun at sætte 3 personer sammen).
Der spilles på de 4 baner modsat klubbens træningsbaner. Der trækkes lod, hvis muligt, til medlemsmøderne, om hvilke 4 spillere, der skal mødes i hver runde og om hvilken bane spillerne skal starte på.
Der startes med 5 prøveslag på startbanen.
Når alle 4 spillere har spillet på alle 4 baner kan der gives point. Den af spillerne der har slået flest kegler på 1. bane får 3 point, den med næst flest får 2 point, nummer 3 får 1 point og nummer 4 får 0 point.
Hvis 2 eller flere laver det samme antal kegler på en bane, får alle det højeste antal point og det/de efterfølgende point udgår. Der uddeles point efter det samme princip på de 3 andre baner.
De 2 spillere der herefter har opnået flest point går videre til næste runde. Dog er det en betingelse at pokalrunden fuldføres, hvis man vil videre i turneringen. Ved samme antal point er det flest væltede kegler, der er afgørende.
Ved point og keglelighed mellem 2 spillere, spilles der umiddelbart efter omspil. Dette foregår ved at der spilles 20 slag på et banesæt (5 slag i hver side). De 2 baner der skal spilles på findes ved lodtrækning. Højeste antal point vinder. Ved pointlighed mellem 3 spillere spilles på 3 baner. Ved keglelighed mellem 4 spillere spilles på 4 baner.
Præmier overrækkelsen finder sted ved generalforsamlingen, der er præmier til de 4 bedste.
Spillerudvalget
Revideret 14. august 2016